Kompany ser frem til derbyet

Et Manchester-derby er altid specielt, og Kompany glæder sig til braget på Old Trafford på mandag.

United er 15 point foran City i Premier League, og med bare otte spillerunder tilbage, ligner det efterhånden mesterskab nummer 20 til Manchester United.

Netop City er gæst på Old Trafford i den kommende spillerunde. En kamp som, uanset forspring i ligaen, altid er enormt vigtig. Det mener City-anfører Vincent Kompany.

– Et derby er et derby. I disse kampe er det sidste vi tænker på ligaen. I disse kampe gælder det om at blive mestrene af Manchester, og det er det hele, påstår Kompany, som sidste år var afgørende i mesterskabsduellen, da han scorede Citys mål i sejren over United på Etihad kort før sæsonafslutningen.

Kompany mener dog ikke, at man kan sammenligne det kommende Manchester-derby med sidste års match.

– Sidste års kamp havde så meget mere i sig. Det var et derby, og vi var kommet forrygende tilbage i mesterskabskampen, så i år er helt anderledes for os. For mig er det her en enestående kamp, og kan ikke sammenlignes med andre. Vi kan ikke bruge det, der er sket i fortiden til noget på mandag, siger Kompany.

 

Forrige artikel

Rygte: United lurer på tidligere Chelsea-spiller

Næste artikel

Zlatan vil have Rooney til Paris

ANNONCE