Manchester United skal på udkig efter en ny daglig leder af det famøse ungdomsprogram Manchester United Soccer Schooles.
Således skriver Daily Mail, at Manchester City har lokket den hidtidige cheftræner, Gavin Rhodes, til Eastlands, selvom han ha rarbejdet for United i næsten 20 år.
Ifølge avisens oplysninger er Rhodes dog selv City-fan, hvilket formentlig har gjort beslutningen en del lettere.
Gavin Rhodes betragtes som arkitekten bag udvidelsen af Manchester United Soccer Schools, der i dag er et globalt foretagende.
Rhodes er den seneste i rækken af prominente trænere, der forlader Old Trafford i kølvandet på Sir Alex Ferguson pension.
Således har blandt andre Rene Meulensteen, Mike Phelan og Eric Steele allerede sagt farvel til de engelske mestre.