Det startede ellers så smukt, med to mål i premieren mod Swansea. Siden da har van Persie dog ikke fået scoret, og senest virkede hollænderen irriteret og frustreret i kampen på Anfield mod Liverpool. Det er der en god forklaring på, hvis man altså tror på en historie som Daily Star i dag bringer.
– Robin er ikke glad, og når det er sådan, kan han ikke skjule det på banen. Når han er frustreret kan han gøre dumme ting, som vi så mod Liverpool. Han føler ikke det samme under den nye manager, og han savner det at arbejde under Ferguson som han virkelig elskede at arbejde for. Nogle af de træningsmetoder som Moyes anvender er ikke lige ham, citerer avisen en kilde for at udtale.
Hvorvidt der er hold i rygterne eller om det er pure avisspekulationer skal være usagt indtil videre. Men de to seneste års topscorer i Premier League har flere gange fornyligt udtalt sig positivt om både Moyes og United. Så man kunne fristes til at tro, at det er pressen der er på jagt efter sensationer og ekstra salg.
Hvad mener du, tror du der er hold i rygterne om at Robin van Persie er utilfreds under Moyes? Deltag i debatten på forum eller facebook.