U18: United besejrede Wolves

Uniteds unge talenter åbnede året med en sejr, da Wolves blev besejret på udebane.

I lørdags genoptog Paul McGuinness og hans unge talenter på u18-mandskabet deres sæson, som ellers har ligget stille henover julen. United lagde ud med en tur til Wolverhampton, og kunne efter opgøret sætte tre gode point ind på kontoen.

United fik en god start på kampen, da Andreas Pereira bragte gæsterne i front efter et kvarters tid. Pereira har svinget meget i niveau i denne sæson, men spillede en af hans bedre kampe i lørdags mod Wolves i rollen som hængende bagved den enlige angriber.

Helt i front for United var atter James Wilson, som har været flyvende i denne sæson. Wilson scorede da også Uniteds andet mål, men havde inden da også brændt et straffespark og flere gange været farlige foran hjemmeholdets mål.

United kunne have vundet større, men træværket og godt målmandsspil af Wolves-keeperen holdt det nede på 1-2 til United. Foruden Pereira var der også endnu en fornem præstation på midtbanen af Joshua Harrop, der i lørdags spillede en mere central rolle, fremfor at spille ude på kanten hvilket ellers har været hans primære position i denne sæson.

Dermed fik holdet en god start på 2014, og en god optakt til torsdagens FA Youth Cup-opgør mod Leicester.

Wolves u18 1 – 2 United u18: Joel Pereira; Joe Riley, Ryan McConnell, Nicolas Ioannou, Ben Barber; Saidy Janko, Joshua Harrop, Matthew Willock, Demetri Mitchell (56′ Sean Goss); Andreas Pereira, James Wilson.

Forrige artikel

Rejsetip: Fulham-kampen bliver speciel

Næste artikel

Medier: Anderson lejes ud

ANNONCE