Sir Alex rasende på UEFA

Den ekstra dag på UEFAS sorte liste betyder, at Rooney for sin udvisning mod Villarreal må undvære både tirsdagens kamp mod Benfica og næste opgave hjemme…

Den ekstra dag på UEFAS sorte liste betyder, at Rooney for sin udvisning mod Villarreal må undvære både tirsdagens kamp mod Benfica og næste opgave hjemme mod Lille i oktober.

United valgte ikke at appellere, da UEFA fordoblede Rooneys karantænedage, og det er fordi UEFA bare ikke er til at snakke med i sådanne sager, forklarer Fergie. Han undrer sig desuden gevaldigt over, at Kim Milton efter kampen ændrede Rooneys udvisning fra gult/rødt, lig med bare én karantænedag, til direkte rødt, som kan give op til flere.

“Selvfølgelig overvejede vi at appellere, men der er ingen chance hos UEFA. Det ville være spild af tid. Hvis man ikke får succes med sin anke, kan de give ekstra karantænedage, alt op til fem kampe, og det er det bare ikke værd.”

“Vi accepterer det røde kort, det skal der ikke herske tvivl om. Den ekstra dag blev lagt til, fordi dommeren ændrede hans andet gule kort til et rødt. Hvordan kan han i det hele taget gøre det? Det er forvirrende,” kritiserer Ferguson.

Forrige artikel

Rooney har skabt en trend

Næste artikel

NOTW: FIFPro-uddellingen var snyd og bedrag

ANNONCE