Den internationale fodboldpresse er blevet ramt af fake news i sin pureste form.
Søndag aften skrev vi, at Sergej Milinković-Savić’ agent, Mateja Kezman, havde udtalt, at hans klient skulle være interesseret i et skifte til Manchester United.
Mandag fortæller Kezman så, at han aldrig har givet det førnævnte interview til det franske medie Foot01.com.
– Det er fake news. Jeg har ikke lavet nogle interviews på det seneste, siger Kezman ifølge Football Italia og fortsætter.
– Nogle journalister er simpelthen utrolige. Jeg er meget vred, og det er mangel på respekt over for Sergej (Milinković-Savić, red.), Lazio og mig, understreger han.
På OldTrafford.dk beklager vi selvfølgelig også at have gået med på transfergalejen.