United kan ejes af bankerne

Vi ved alle at Glazer-familien lånte 540 mio. pund, eller cirka 6 mia. kroner i danske kroner, før de kunne købe Manchester United, men The Times…

Vi ved alle at Glazer-familien lånte 540 mio. pund, eller cirka 6 mia. kroner i danske kroner, før de kunne købe Manchester United, men The Times afslørede i dag at de endvidere også skylder 374 mio. pund, lidt over 4.1 mia. kroner, til den amerikanske bank JP Morgan, som de lånte inden opkøbet fandt sted.

Lånet på 374 mio. pund er dog et langtids lån som er struktureret således, at afbetalingen vil være forholdsvis lille i de første 7 år.
Dermed er der lagt et endnu større pres på United, som i øjeblikket er inde i dyb krise både på og udenfor banen.

Udover lånet hos JP Morgan, så lånte familien yderligere 3 mia. kroner hos 3 store amerikanske heddge funds (forvaltede investeringsforeninger).
Ud af denne gæld, så er de 2.3 mia. kroner lånt med en rente på hele 20%, mens de øvrige 700 mio. kroner lånt med en rente på 14%.

Alene dette lån vil i Glazers første år koste 563 mio. kroner eller over 1.5 mio. kroner om dagen.

United kan styres af bankfolk

De såkaldte Hedge funds er kendte for at specialisere sig i at involvere sig i risikofyldte lån og de er kendte for at være ubarmhjertige, når de skal sikre deres investering.

Hvis Glazer-familiens investering fejler, så vil de vil de vigtigste personer i klubben ikke længere være Rooney, Ronaldo og Nistelrooy, men istedet Dan Och, Ken Griffin og Richard Perry, skriver avisen.
De er ejere i henholdsvis Och-Ziff, Citadel Horizon og Perry Capital.

Glazer har i deres investeringsplan sagt at de 3 første år skal betragtes som en test periode, men hvis ikke de i de 3 år når at opfylde 85% af de ventede mål, så vil hver af de 3 hedge funds have krav på at få en plads i bestyrelsen.

Hvis ikke gælden er betalt inden 2010, så vil de 3 Hedge Funds endvidere kunne dele klubben op imellem sig med 30% til dem hver.
De vil dog næppe blive som ejere, men istedet sælger med det samme, hvilket også er det Shareholders United satser på.

Derfor har organisationen startet The Phoenix Fund, som skal samle penge sammen til at købe en stor andel af Manchester United tilbage, når Glazer-familien tvinges ud af klubben.

Nike på vej ud?

Det står i forvejen slemt til hos Glazer-familien.
I dagens Sunday People skriver avisen, at Nike er begyndt at overveje at trække sig ud af deres kontakt med Manchester United.

Forrige artikel

Vieira står fast: Intet skifte og slet ikke til United

Næste artikel

Dagens startopstilling: United - Chelsea

ANNONCE