Keane: Jeg presser mine holdkammerater

Manchester Uniteds tidligere kaptajn, der for en måned siden blev løst fra sin kontrakt, har i dag skrevet under på en 18-måneders kontrakt og taler nu ud…

Manchester Uniteds tidligere kaptajn, der for en måned siden blev løst fra sin kontrakt, har i dag skrevet under på en 18-måneders kontrakt og taler nu ud om sagen der måske kostede ham jobbet i United.

”Der har været skrevet en masse nonsens om hvad jeg har sagt. Jeg vil gerne presse mine holdkammerater til det yderste og indtil for få måneder siden kunne de godt klare det. Men det virker til at være en dårlig ting i disse tider.”

Keano, hvis navn stadig kan høres på selv de øverste siddepladser på Old Trafford, har været i klubben i 10 et halvt år, og selv for den iltre irer var det overraskende:

”Hvis jeg var blevet fortalt at jeg skulle tilbringe ti et halvt år i Manchester United ville jeg være heldig. Jeg havde en fantastisk tid i Manchester United – det er en fantastisk klub.

Keanes største skuffelse må uden tvivl være da han så det gule kort komme op af dommerens lomme i 1999, for en forseelse mod Zinedine Zidane i Champions League-semifinalen mod Juventus – et gult kort der betød, at Keano måtte sidde over i finalen mod Bayern München. Og måske er det netop dét der gør at han stadig er sulten:

”Jeg kom ikke hertil (Celtic, red) på et egotrip eller for at slappe af. Jeg kom her for at vinde kampe. Det er det jeg er i spillet for, ikke nødvendigvis for at være populær,” siger Keane til Manchester Evening News.

”United går videre, livet går videre og Roy Keane går videre. Jeg ønsker alt godt for alle i United, det er en fantastisk klub,” afslutter Keane nærmest sørgmodigt.

Forrige artikel

Keane: Det er det bedste for mig

Næste artikel

Uniteds unge videre i Youth Cuppen

ANNONCE