Roy Keane fik i eftermiddags debut for sit skotske storhold, da Celtic mødte Clyde i den skotske version af FA Cuppen.
På et utrolig lille stadion startede Roy Keane inde for den klub, som han siden barnsben skulle have drømt om at spille for, men det blev næppe den debut ireren havde håbet på.
På trods af den tydelige niveauforskel mellem Clyde og Celtic, så var det nemlig hjemmeholdet fra Clyde som styrede kampen fuldt ud.
Med stor entusiasme forsøgte Clyde sig hele tiden mod målet og ved halvleg førte de med 2-0.
Derudover havde fået 2 mål annulleret og misset et straffespark.
I anden halvleg fortsatte de og styrede præmisserne, men tillod tilsidst Celtic at reducere.
Roy Keane spillede hele kampen, men var ikke det omdrejningspunkt han var tidligere. Celtic-spillerne skal til at vende sig til at spille med Keane på midten og de 8 dage de har været i klub sammen var tydeligvis ikke nok.
Celtic er dermed ude af FA Cuppen.