Den støtte kommer fra den tidligere engelske landstræner Terry Venables, der blandt meget andet stod i spidsen for The Three Lions under EM på hjemmebane i 1996.
I dag prøver Venables at komme tilbage på trænermarkedet, men ingen har siden han for to år siden blev fyret i Leeds ville kendes ved ham. I stedet bruger han tiden på at komme sin mening om diverse ting, og seneste ordstrøm fra Venables bød på uforbeholden opbakning til Malcolm Glazer.
“Manchester United kan ikke have en bedre mand ved roret i jagten på at overtage tronen fra Chelsea, og her taler jeg ikke om Sir Alex. Malcolm Glazer er den vigtgste mand for dem nu. Om United kan komme forbi afhænger af ham og hans investeringer.”
“Det er helt sikkert, at havde United fortsat været et aktieselskab, så kunne de glemme alle tanker om at hente Chelsea. Fansene vil måske ikke indse det, men Malcolm Glazers overtagelse kan vise sig at være det bedste, der er hændt klubben i det seneste år. Privat ejerskab er vejen frem, hvis United vil fastholde niveauet,” mener Venables om manden, der kom med den store milliardgæld.