Rio klar til mere midtbanespil

Rio Ferdinand fik stor ros for sin præstation som defensiv midtbanemand mod Wolverhampton og blev endda af Paul Ince anbefalet som ny mand på den plads på…

Rio Ferdinand fik stor ros for sin præstation som defensiv midtbanemand mod Wolverhampton og blev endda af Paul Ince anbefalet som ny mand på den plads på det engelske landshold.

Trods roserne fastholder Rio, at midterforsvarer er hans position og dér han helst vil spille, men har Sir Alex planer om at gøre hans rolle lige foran centerforsvaret til mere end blot et engangsforsøg, så er nummer 5 klar til at træde skridtet længere frem på banen.

“Jeg er centerforsvarer af natur og i en ideel verden, så vil jeg også helst spille dér. Men man må samtidig have kvaliteterne til at kunne spille overalt på banen, og ønsker manageren enten i United eller på landsholdet, jeg skal spille den position igen, så vil jeg gøre det. Jeg vil spille hvor jeg bliver bedt om at spille, ” bekendtgør Ferdinand til MUTV og lægger til, at han lærte noget af at spille på pladsen.

Forrige artikel

United prøvede paraguyaner

Næste artikel

Mikel vil fritstilles af United

ANNONCE