Manchester Uniteds forsvars-es er igen inde i varmen, når Englands landshold træner for første gang i Zagreb, inden nationen skal kæmpe om EM-kvalifikationspoint mod Kroatien.
Ferdinand led af rygsmerter op til Makedonien-kampen og var derfor ikke med i opgøret, som i øvrigt endte 0-0 i Manchester, til mange englænderes store skuffelse. Disse smerter skulle nu være så begrænsede, at centerforsvareren er klar til at tørne ud i den hvide nationaltrøje igen.
Samtidig er Tottenham Hotspurs Ledley King blevet tvivlsom, eftersom den alvorlige knæskade, som forsvarsspilleren pådrog sig i forrige sæson, stadig volder ham problemer. Dette medvirker til, at Rio er endnu højere værdsat end normalt, og derfor er det sandsynligt, at han spiller med om EM-pointene onsdag aften.
Om Ferdinands sandsynlige medvirken medvirker til, at England og resten af de udtagede United-spillerne sikrer sig tre point mod Krotien i Zagreb, vil vi få at se, når dommeren har fløjtet for sidste gang onsdag aften.