Ferguson: Vi holdt fokus

Ikke mange havde forventet, at Reading på et selvmål af Michael Essien kort før tid ville få 2-2 på Stamford Bridge. Det var heller ikke forventet i…

Ikke mange havde forventet, at Reading på et selvmål af Michael Essien kort før tid ville få 2-2 på Stamford Bridge. Det var heller ikke forventet i United-lejren, men den glædelige nyhed fjernede aldrig fokus fra hovedopgaven: Tre point mod Wigan.

“Selvfølgelig var der glæde, da vi hørte om Chelseas resultat, men vi lod os ikke distrahere. Ingen tog en slapper, alle mand gjorde præcis som de skulle. Sejren i dag kom hjem via en stor arbejdsindsats, og det glæder mig at se,” sagde Ferguson til MUTV og fortsatte om Chelseas resultat.

“Vi forventede ikke at Chelsea fik det resultat, de fik, men det er fodbold i en nøddeskal. Ingen forventede vi skulle tabe til West Ham, heller ikke som kampen udviklede sig, men det gjorde vi. I fodbold kan alting vende op og ned på et splitsekund.”

Samtidig antydede manageren, at flere af stamspillerne formentlig er tilbage mod Reading.

Forrige artikel

Endnu en United-sejr over Wigan

Næste artikel

Mourinho: Vi overlever

ANNONCE