Her i januar bliver angrebet dækket bedre ind. Giuseppe Rossi returnerer, samtidig med Henke Larsson kommer til klubben. Mange vil mene, at udlejningen ikke var meget bevendt eftersom han kun fik 5 kampe fra start og 13 optrædener i alt. Det blev til en scoring, men det italienske-amerikanske talent siger at han har lært af opholdet.
“Det har hjulpet mig, at komme til Newcastle,” sagde han. Min livsfilosofi siger mig, at man lærer noget fra hver oplevelse, lige meget om det har været godt eller dårligt.”
“Jeg har nydt opholdet, jeg har haft nogle få kampe, men det handlede primært kun om, at komme herop og så få noget erfaring med tilbage til Manchester United.”
Rossi benyttede også lejligheden til at fortælle, at han håber på at være en brik i Alex Fergusons spil, når han kommer tilbage. Han vil gerne nyede godt af Uniteds succes i denne sæson.
Rossi fortalte: “Det er en god tid at vende tilbage til United, fordi vi kæmper om titlen, og vi er videre til knockout fasen i Champions League.”
“Det er klart jeg ønsker at være involveret i det. Jeg har talt med Alex Ferguson og jeg håber der vil komme muligheder for mig at spille, når jeg kommer tilbage. Han(red. Ferguson) har sagt, at han ønsker en stor trup af spillere til anden del af sæsonen og mon ikke der kommer en lejlighed for mig til at vise, hvad jeg kan.”
Kilde: Eurosport