Bales fod koster 8 mio.

Southampton-manager George Burley havde ikke andet end latter tilovers for Manchester Uniteds jagt på Gareth Bale, da en kødrand af journalister i dag…

Southampton-manager George Burley havde ikke andet end latter tilovers for Manchester Uniteds jagt på Gareth Bale, da en kødrand af journalister i dag fyrede spørgsmål omkring backens fremtid af.

Ifølge de engelske medier vil Southampton føle sig presset til at sælge Bale, hvis United byder otte mio. pund. Men det var ikke ligefrem det indtryk, som den tidligere Ipswich-manager gav. Hvis Bale skal sælges, skal der flere knaster på bordet.

“Vil de have hans venstre eller højre fod? Vi vil meget gerne beholde Gareth, og Gareth har ikke nogen planer om at søge væk, så situationen omkring ham har ikke ændret sig,” sagde Burley.

Southampton laver dermed en Leeds. Da Peter Kenyon i sin tid ringede til Peter Risdale og tilbød 20 mio. pund for Rio Ferdinand, spurgte den daværende Leeds-formand angiveligt hvilket ben, Kenyon ville købe.

Forrige artikel

Meulensteen tilbage på mandag

Næste artikel

Van Persie tvivlsom til brag

ANNONCE