Gill: Owen- & Henke-handler usandsynlige

Med 3½ døgn til transfervinduets lukning, så forventer Manchester Uniteds adm. direktør David Gill ikke, at Manchester United vil nå at få fingrene i Owen…

Med 3½ døgn til transfervinduets lukning, så forventer Manchester Uniteds adm. direktør David Gill ikke, at Manchester United vil nå at få fingrene i Owen Hargreaves, som FC Bayern München nu pure nægter at sælge.

De to europæiske storklubber er på et efterår gået fra at være to venner til to fjender. Forholdet mellem dem er isnet totalt med beskyldninger fra begge sider om dobbeltspil og ulovlige henvendelser til hinandens spillere.

Efter at tyskerne også har mistet Sebastian Deisler, som har indstillet karrieren, så ser det sort ud for Uniteds bestræbelser på at hente Owen Hargreaves “hjem” til England, hvor han trods sin nationalitet aldrig har spillet.

“Der er tre dage tilbage af transfervinduet, så det er en meget sikker konklusion. Vi er interesseret i spilleren, men Bayern er ikke til at få til at sælge, så der er ikke noget at gøre,” erkendte Gill i formiddags overfor BBC.

Gill vurderer heller ikke, at Uniteds lejesvend, Henke Larsson, vil skrive under på en permanent aftale med Manchester United, men vil ikke svare på muligheden for at forlænge lejeaftalen med Helsingborg, som udløber den 12. marts.

“Henrik spillede for Barcelona og tog hjem til Helsingborg af familiære grunde, så jeg vil tro det er ekstremt usandsynligt,” svarer Gill på spørgsmålet om en permanent aftale.

“Han skal tilbage i midten af marts, og vi har ikke rigtigt diskuteret det, da vi kun fokuserer et par uger frem, så vi må se, hvad der sker.
Jeg vil sige, det endnu er lidt tidligt, men man skal aldrig sige aldrig, og vi vil diskutere sagen, når datoen nærmer sig, med Henrik og klubben,” siger Gill.

Forrige artikel

Ronaldo ikke til salg

Næste artikel

Saha og Ronaldo vender tilbage

ANNONCE