Ronaldos agent, Jorge Mendes, blev set sammen med Barcelonas fodbolddirektør, Txiki Begiristain, inden Portugals venskabskamp mod Brasilien i tirsdags.
Barcelona har hurtigt været ude og afvise enhver spekulation om forhandlinger mellem parterne og nu har Ferguson så tilkendegivet sine tanker i debatten.
Den mange årige skotske United manager har fastslået, at al transfersnak har været de pureste rygter og at den portugisiske stjerne er tilfreds hos nummer et i Premier League.
“Knægten er lykkelig her. Alting er i den skønneste orden, der er ingen stridspunkter. Spekulationer vil der altid være fyldt af. Jeg mener, man bliver nødt til at acceptere det i moderne fodbold,” siger Ferguson.
“Jeg læser sommetider aviserne og læser om de spillere, som jeg åbenbart køber. Jeg siger “Hmm, det er sørme en interessant en, ham havde jeg aldrig tænkt på”. Så du scouter for mig nu,” joker Ferguson.
“Når du tænker på, hvad du får ved at være i Manchester United, så er det hver uge 76000 tilskuere. Det kan du ikke få andre steder,” fastslår Ferguson.
“Jeg ved at når Barcelona, Real Madrid og Milan har store kampe, så kan de uden tvivl fylde deres stadions. De kan ikke fylde dem hver uge.”
“Old Trafford er hver uge fyldt, hvilket er fantastisk. Han(red. Ronaldo) ved, at han er i en god fodbold klub,” siger en selvsikker Ferguson, som virker sikker på, at Ronaldo skriver under på en ny kontrakt i den nærmeste fremtid.
Kilde: SkySports