Djemba beder til Ronaldo skal blive

Manden, som mange Manchester United-fans håbede på var så god, at han blev nødt til at have to navne, Eric Djemba-Djemba, snakker fortsat godt med sin…

Manden, som mange Manchester United-fans håbede på var så god, at han blev nødt til at have to navne, Eric Djemba-Djemba, snakker fortsat godt med sin debutkammerat Cristiano Ronaldo.

De begge blev hentet til Manchester United samtidig, og trods de begge nu lider forskellig skæbne, så er de fortsat venner.

Djemba-Djemba, som fortsat bor på Deansgate i Manchester, udtaler:

“Jeg snakker hele tiden med Ronaldo, og vi mødes og tager ud og drikker en kop kaffe i Manchester. Jeg har fortalt ham, at han skal blive i Manchester og ikke tage til Spanien.
Jeg tror, han forstår det. Jeg ved, han gør det. Han siger han ikke tager afsted, manageren kan lide ham, spillerne kan lide ham, og supporterne elsker ham. Så hvorfor skulle han rejse?” fortæller Djemba-Djemba til Daily Mail.

Efter sit ophold i Manchester United tog han til Aston Villa, men han spiller nu i Burnley.

Djemba-Djemba fortæller, at han stadig bliver stoppet på gaden i Manchester, hvor fans stadig stopper ham på gaden for at snakke.

Skæbnen ville ikke, at Djemba-Djemba blev en succes for den klub, som han hele barndommen havde fulgt.

“Da jeg var ung var mit kælenavn Cantona derhjemme, fordi Eric var min favorit. Jeg havde hans navn printet på min trøje.
At skrive under med United var utroligt og være den første fra min del af verden til at spille for dem gjorde mig meget stolt,” udtaler han.

“Det var hårdt, da jeg stadig var ung. Jeg var på bænken 6-7 kampe i træk og skulle bare spille igen.
Jeg kunne selvfølgelig have siddet på bænken i fem år og taget pengene, men det er ikke min stil. Jeg vil bare spille, så jeg gik til manageren og blev enig om et klubskifte,” fortæller Djemba-Djemba om skiftet til Villa.

Forrige artikel

Park ønsker at være perfekt

Næste artikel

Ronaldos ven: Han er for god til United

ANNONCE