Larsson: Det er nu holdets kvalitet betyder noget

Manchester Uniteds hold og ikke mindst moral blev i januar styrket betragteligt, da klubben hentede den 35-årige Henrik Larsson fra Sverige. Mens sæsonen…

Manchester Uniteds hold og ikke mindst moral blev i januar styrket betragteligt, da klubben hentede den 35-årige Henrik Larsson fra Sverige.

Mens sæsonen spidser mere og mere til, så ser det imildertid ud til, at “Henke” forlader United til den bestemte tid om en lille måneds tid, når datoen siger den 12. marts.

Mens spændingen, om hvem af United eller Chelsea, der løber med mesterskabet, spidser til, så kan svenskeren godt se, hvor meget et stærkt hold betyder.

“Sæsonen er gået ind i en uhyre vigtig fase. Det er nu, at man virkelig sætter pris på at have et stort hold med kvalitetsspillere,” fortæller Henrik Larsson.

Til den udtalelse sidder der nok mange United-fans derude og skriger: “Jamen, så bliiiiiiiiiiiiv Henke!!!”

Larsson og United møder i weekenden Reading og den sejr dér betyder et nyt skridt på vejen mod et trofæ til maj, hvor United lige nu har chance for at vinde The Treble.

“Jeg syntes spillerne, som kom ind for Ronaldo og Carrick – Park og Fletcher – gjorde det virkelig godt mod Charlton, og alene det, at de scorede, viser, hvor vigtigt det er at have spillere, som er en integreret del af holdet,” udtaler Larsson ifølge Teamtalk.

“Ronaldo og Carrick er verdensklassespillere, så man vil altid savne dem, men når du har de her andre gode spillere klar, så er det bare et spørgsmål om at gøre tingene anerledes. Hver spiller tilbyder deres eget til spillet.”

Han bekræfter, at moralen på holdet er helt i top.

“Alle er fokuseret, og når du spiller godt og nyder sporten, så vil du spille hver dag,” fortæller Henke.

Forrige artikel

Vi vil forbedre os - men kunne godt bruge hjælp

Næste artikel

Karantæne til Rooney

ANNONCE