– Jeg ser frem til en fantastisk udfordring, sagde Sir Alex på denne dag for 39 år siden

Manchester United har på 39 års dagen for Sir Alex’ præsentation som United-manager fundet hans citater frem. Læs med her.

6. november vil for evigt være en dato, der er indprintet i Manchester Uniteds glorværdige historie.

Det var dagen, hvor Sir Alex Ferguson blev præsenteret som manager i klubben tilbage i 1986.

Her på 39-års dagen har Manchester United selv fundet citater frem fra præsentationen.

– Manchester United er den eneste klub i verden, jeg ville have forladt Aberdeen for. Jeg ser frem til en fantastisk udfordring. Alt er gået så stærkt, at jeg næsten er blevet en smule forvirret.

Omkring år 1970 blev den legendariske Celtic-manager Jock Stein tilbudt et job som Manchester United-manager, men afslog.

Det gjorde indtryk på Sir Alex. 15 år senere var Ferguson assistent for netop Jock Stein på det skotske landshold, da Stein pludselig fik hjertestop i en playoff-kamp mod Australien.

Et år senere fik Sir Alex Ferguson tilbudt jobbet som United-manager.

– Jeg kan huske, at Jock Stein fortalte mig, at hans største fejltagelse var at afvise Manchester United-jobbet. Jeg sikrede mig, at jeg ikke ville gøre det samme, sagde Ferguson 6. november 1986.

Det tog sin tid, og der var masser af tvivlspørgsmål, inden Ferguson endelig fik hul på bylden for Manchester United. Men derfra så Fergusons Manchester United sig aldrig tilbage, inden han stoppede med Manchester Uniteds ligatitel nummer 20 i hænderne i 2013.

Herfra har Manchester United været en skygge af sig selv. Men der findes heller ikke større sko at udfylde end dem, Sir Alex gik i.

Skriv et svar
Forrige artikel

Fra skadeshelvede til stabilitet: Sådan har United løst problemet

ANNONCE