Medie: Maguire nærmer sig kontraktforlængelse

Fra skurk til helt. Harry Maguire menes at forlænge sin kontrakt med Manchester United.

“Oh, Harry Maguire”

Fra offentlig nedgørelse, fratagelse af kaptajn-armbåndet og konstant kritik til matchvinder. Harry Maguire har oplevet Manchester United på godt og ondt, siden han kom til klubben i 2019.

Indeværende sæson har særligt budt på opture for den 32-årige midtstopper, siden han vendte tilbage fra en skade. Under Michael Carrick har Maguire og Martinez formet en stærk defensiv, og den engelske forsvarsspiller bliver nu også nævnt som et emne til sommerens VM.

Mediet Daily Mail melder nu om, at Harry Maguire er tæt på en kontraktforlængelse med klubben. En melding, der angiveligt modtages som chokerende i England.

– En forlængelse vil være en opsigtsvækkende kovending for den engelske forsvarsspiller, der har været loyal over for United, men har haft en rutsjebanetur i klubben, hvor han til tider har måttet vinde fansene og trænernes gunst, efter han mistede anførerbindet under Erik ten Hag, skriver mediet.

Maguires nuværende kontrakt udløber til sommer. spiller-kollegaen Casemiro har allerede meldt ud, at han ikke kommer til at forlænge sin kontrakt, når den udløber ved udgangen af sæsonen.

Skriv et svar
Forrige artikel

Emery viser interesse i permanent aftale med Sancho

Næste artikel

Highlights: Gense neglebidderen i London

ANNONCE