MEN: United-spillerne anbefalet at undgå Dubai

United-spillerne, der ikke skal med landsholdet de næste to ugers tid, har fået ferie af klubben, men er blevet rådgivet mod at rejse til mellemøsten med den nuværende konflikt. Det skriver Manchester Evening News.

(Photo by Athanasios Gioumpasis/Getty Images)

Manchester United har som bekendt et sjovt forår, hvor der er langt mellem kampene – og der er godt tre uger til, at United igen entrerer grønsværen.

Det er mod Leeds d. 13. april på Old Trafford, men i mellemtiden er der landsholdsfodbold, og så er der FA cup i den første uge tilbage.

I de uger, har de United-spillere, der ikke skal med de respektive landsholdshold fået ferie. Herunder spillere som Mason Mount, Lisandro Martínez og Patrick Dorgu.

BBC: Ratcliffe bøvler igen med tidligere INEOS-business

Sidst United havde en lang pause mellem to kampe, var i februar mellem West Ham og Everton-kampene.

Her var tendensen, at United-spillerne tog til mellemøsten især Dubai og slappede af.

Det er de naturligvis blevet rådgivet mod i denne omgang. Med konflikten, der omfatter hele mellemøsten, vil det naturligvis være farligt at tage på charterferie dertil. Det oplyser MEN mandag eftermiddag.

PODCAST: Episoden er udskudt til fredag

Avisen skriver, at United holder sig til myndighedernes anbefalinger, og i den henseende har fortalt spillerne, at Udenrigsministeriet i England har advaret mod al unødvendig rejse til mellemøsten.

Det sker i kølvandet på, at to i Dubai forleden blev ramt af affald fra et droneangreb ligesom, at lufthavnen i Dubai har været lukket af flere omgange med droner i området, melder Tyrone Marshall.

Spillerne må gerne tage på ferie i udlandet, når ugens træninger er overstået, men helst ikke til det ellers populære og varme UAE.

Skriv et svar
Forrige artikel

BBC: Ratcliffe bøvler igen med tidligere INEOS-business

Næste artikel

Mbeumo og Sesko melder afbud til landsholdet

ANNONCE