Ugeoverblik: Uge 13 2026

Der er landskampspause for førsteholdet. Men hvordan forholder det sig for klubbens andre hold? Få overblikket her.

Foto: Gualter Fatia/World Sevens Football via Getty Images

Det er en stille uge i United hvad angår førsteholdet, der ikke spiller på grund af de forestående landskampe.

U21 – og U18-holdet følger trop og har heller ingen kampe på programmet i uge 13.

Til gengæld har kvindeholdet travlt med tre storkampe forude, to af dem i denne uge.

Først og fremmest spiller de i morgen aften, onsdag den 25. marts, en Champions League-kvartfinale mod Bayern München på Old Trafford. Kampen starter kl. 21.00 og forventes at blive vist på youtube og Disney+.

Kampen er det første af to opgør, hvor United skal forsøge at sende Pernille Harder og Stine Ballisagers klub ud af turneringen. Returkampen spilles i München onsdag den 1. april.

Lørdag den 28. marts, mellem de to europæiske kampe, spiller kvinderne et Manchester Derby mod de lyseblå naboer fra City. Kampen starter kl. 14.30 og skal vindes, hvis Marc Skinners tropper skal bevare en matematisk chance for at indhente naboerne.

I skrivende stund ligger United på 2. pladsen med 38 points, mens City fører Women’s Super League med 46 points. Efter lørdagens kamp resterer tre spillerunder for begge hold.

Landskampe med United-spillere i uge 13

Derudover er der selvfølgelig United-spillere af sted på landsholdstjeneste, samt spillere på udlån fra klubben. Her følger et overblik over, hvornår de kan komme i aktion i denne uge.

Torsdag den 26. marts

Kl. 18.00: Tyrkiet – Rumænien, VM-kval semifinale. TV2 Sport X. Altay Bayindir.

Kl. 19.30: Luxembourg U21 – Frankrig U21, EM-kval U21. Vises ikke. Leny Yoro.

Kl. 20.45: Danmark – Nordmakedonien, VM-kval semifinale. TV2. Rasmus Højlund.

Kl. 21.00: Brasilien – Frankrig, venskabskamp. Vises ikke. Casemiro og Matheus Cunha.

Fredag den 27. marts

Kl. 20.45: England – Uruguay, venskabskamp. TV2 Play. Harry Maguire, Kobbie Mainoo, Marcus Rashford og Manuel Ugarte.

Kl. 21.15: Marokko – Ecuador, venskabskamp. Vises ikke. Noussair Mazraoui.

Lørdag den 28. marts

Kl. 15.00: Sydkorea – Elfenbenskysten, venskabskamp. Vises ikke. Amad Diallo.

Kl. 20.30: USA – Belgien, venskabskamp. Vises ikke. Senne Lammens.

Søndag den 29. marts

Kl. 03.00: Mexico – Portugal, venskabskamp. Vises ikke. Diogo Dalot og Bruno Fernandes.

Skriv et svar
Forrige artikel

Mbeumo og Sesko melder afbud til landsholdet

ANNONCE