Foto: Stu Forster/Getty Images
Maguire gør comeback – Ugarte i dramatisk rolle
Der var særligt fokus på Harry Maguire, da England spillede 1-1 mod Uruguay på Wembley. Forsvarsspilleren gjorde comeback på landsholdet efter en længere pause – hans første optræden siden september 2024.
Det var ikke bare endnu en venskabskamp. For Maguire var det en mulighed for at genopbygge sin internationale position, og selvom kampen endte uafgjort, vil minutterne uden tvivl have haft stor personlig betydning.
Også Kobbie Mainoo, Marcus Rashford og Manuel Ugarte var involveret i samme opgør, hvor sidstnævnte formåede at få 2 gule kort raget til sig, uden at blive vist ud af banen. Han blev udskiftet et par minutter efter hans 2. gule kort.
Englands mål blev desuden scoret af Ben White i det 81′ minut. Uruguay udlignede på et straffespark dybt inde i overtiden, til kampens resultat 1-1.
Også Noussair Mazraoui var i aktion i løbet af landsholdspausen, hvor han startede på venstre back for Marokkos landshold i en testkamp mod Ecuadors landshold.
Det var marokkanernes første opgør siden den kontroversielle AFCON-finale, og kampen endte 1-1 i Madrid. Ecuador bragte sig foran kort efter pausen ved John Yeboah, men Marokko svarede igen sent i kampen, da Neil El Aynaoui headede udligningen i nettet.
Mazraoui spillede størstedelen af kampen, inden han blev udskiftet i det 82. minut.
Samtidig var Diego León ikke i aktion, da Paraguays landshold sikrede sig en 1-0-sejr over Grækenlands landshold i en venskabskamp i Piræus. Kampens eneste mål blev scoret af Diego Gómez, der afgjorde opgøret.




