Med Champions League-kvalifikationen på plads, er det værste pres lettet efter en sæson fyldt med op- og nedture.
Efter Michael Carricks ankomst har pilen peget opad, og det har resulteret i positive tilstande på Old Trafford.
Disse tilstande skal der bygges videre på med udekampen mod Sunderland, som har haft en flot sæson efter deres tilbagevenden til Premier League ovenpå otte års pause, hvor de har været helt nede i League One og vende.
Sunderland har blot hentet ét point i de seneste tre kampe, hvor de blandt andet fik en afklapsning på 0-5 hjemme mod Nottingham Forest. Det var i øvrigt deres seneste hjemmekamp.
Det vidner om et hold, der har taget forskud på ferien og derfor ikke er topmotiveret for opgøret.
Det samme kan dog frygtes for United, da de heller ikke har noget nævneværdigt at spille for udover placeringer. Det vil dog foretrækkes, især hos supporterne, at blive nummer tre, da det styrker selvforståelsen og giver lidt ekstra præmiepenge i en tid, hvor hver en mønt vendes i klubben.
Også cheftræner, Michael Carrick, har god grund til at være motiveret for kampen. Hans fremtid er endnu ikke afgjort, selvom flere og flere pile peger i hans retning.
Dato, tid og sted
Lørdag d. 9 maj, kl. 16:00, Stadium of Light
Kampens dommer
Stuart Atwell dømmer kampen med Constantine Hadzidakis og Nick Greenhalgh på linjerne.
Dean Whitestone er fjerdedommer.
I VAR-vognen kommer Peter Bankes og Steve Meredith til at hjælpe med kendelserne.
Skader og karantæner
Matthijs De Ligt er stadig ude efter hans langvarige rygproblemer. Derudover er Benjamin Sesko tvivlsom efter, at han måtte udgå i pausen mod Liverpool.
Lisandro Martinez er tilbage fra karantæne efter, at han rev Dominic Calvert-Lewin i håret.
Hos Sunderland er Dan Ballard ude med karantæne for en lignende aktion som Lisandro Martinez, nemlig at rive en modstander i håret. Det har, ligesom i Martinez-sagen, givet grobund for diskussion om reglen, hvor Sunderland-træner Regis Le Bris har kaldt reglen for “uklar”.
Kun Romaine Mundle fra Sunderland meldes ude af opgøret med en skade.
Mulige startopstillinger
Manchester United:
Lammens
Dalot – Maguire – Heaven – Shaw
Casemiro – Mainoo
Mbeumo – Bruno Fernandes – Cunha
Sesko
Sunderland:
Roefs
Mukiele – O’Nein – Alderete – Reinildo
Xhaka – Sadiki
Rigg – Diarra – Le Fee
Brobbey
Hold øje med
Om United formår at kontrollere kampen. Det har været kritikpunktet, hvis man skal finde ét, trods den gode form siden Carricks ankomst. Holdet har tit lukreret på kontra, og det har været tydeligt, at de har trivedes bedst mod de store hold, som ville frem på banen, hvilket skabte plads at angribe i.
En kamp som Sunderland på udebane, må det forventes, at holdet kan kontrollere og køre en relativt sikker sejr hjem. Det har ofte været en udfordring at holde spillet på modstanderens banehalvdel i store dele af kampen. Noget de absolutte tophold mestrer, når de møder lavere rangerede hold.
Det vil være værd at holde øje med, også for Carricks skyld, da det blot vil styrke hans position i kampen om at blive den næste permanente cheftræner på Old Trafford.
Derudover bliver det også spændende at se, hvilken forfatning holdet kommer i. Kan de holde dampen oppe fra sidste weekend og forblive motiveret, eller skal vi forberede os på at se et hold, der halvt er gået på sommerferie.
Skribentens bud på kampens resultat
Det er en svær kamp at spå om, da motivation hos det enkelte hold og den enkelte spiller kan være altafgørende for kampens udfald. Med det sagt, har Sunderland været dårlige i de sidste tre kampe, og United kommer fra en flot sejr mod Liverpool, hvilket alt andet lige må give udeholdet den største selvtillid og moral op til kampen.
United er det bedste hold, det ses tydeligt i tabellen, og det var også tydeligt, da de vandt det første opgør sikkert med 2-0 på Old Trafford. Derfor skal de også kunne bevise det på trods af, at Stadium of Light kan være et svært sted at spille, med den sublime opbakning som holdet fra nord får fra de 48.000 tilhængere på lægterne.
Derfor bliver det ikke lige til, men Bruno Fernandes har en rekord, der skal jagtes, derfor får han sat Mbeumo op krydret med et flot indlæg til Casemiro.
Det betyder, at United vinder 2-0, og Bruno slår rekorden for flest assist på en sæson i Premier League nogensinde.
Hvor skal du se kampen
TV3+
Champions League sikret: Hvad er på spil de sidste tre kampe?




