Efter Leeds: Ingen Rashford og ungdommen fik atter chancen

Manchester United skulle onsdag aften forsøge at slå Leeds United i næstsidste træningskamp. Kampen rakte længere ud end blot de 90 minutter. Læs referatet af kampen herunder.

I optakten til aftenens “The Roses Derby”, kom vi på oldtrafford.dk ind på nogle punkter, man kunne sidde og holde særligt øje med. En af dem var comebacket af Marcus Rashford. Hvis man havde tunet ind for at se englænderen tilbage i aktion i den røde trøje, så blev man slemt skuffet. Han var ikke at finde i aftenens trup og Michael Carrick blev også spurgt ind til hvornår man kunne forvente at se Rashford retur.

– Vi sparer ham til weekenden.

Det samme gælder for Lisandro Martinez og Kobbie Mainoo, bekræftede Carrick til MUTV inden kampen.

 

Lad os tage et kig på, hvad vi så i kampen.

1. Halvleg

Manchester United indledte kampen i højt tempo og gode takter. Særligt kombinationerne mellem Patrick Dorgu, Mbeumo og Joshua Zirkzee sad i skabet og efter en håndfuld minutter, fik Zirkzee bolden i et cutback-forsøg, dog uden den nødvendige kvalitet til at passere Trafford. Kort efter lykkedes det igen for de 3 profiler, da de to førstnævnte kombinerede sig igennem på venstre kanten, og en blank Zirkzee på midten, blev fundet af Mbeumo og hollænderen kunne sparke United sikkert foran 1-0 efter 16 minutters spil. Stor halvleg af danskeren, men også endnu en rigtig fin kamp af Mbeumo, mens Zirkzee også fortjener ros.

Herefter bølgede det frem og tilbage med sporadiske chancer i begge ender, indtil Tyler Fletcher virkede overrasket over et højt Leeds pres og pludselig var Aaronsen fri foran Senne Lammens. Han svigtede ikke og stillingen efter første halvleg var 1-1.

 

2. Halvleg

2. Halvleg bar præg af udskiftninger hos de to mandskaber. Dorgu, Santos og Heaven blev erstattet af henholdsvis Tylan Thompson, Collyer og Daniel Armer. Førstnævnte fik sin uofficielle debut siden skiftet fra Tottenhams ungdomsrækker.

En chancefattig halvleg, hvor der også skal uddeles roser til Senne Lammens, der diskede op med nogle fine redninger i hans retur efter en VM-slutrunde, der sluttede på værst tænkelige måde.

Belgieren blev ligesom mange andre, også skiftet ud og ind kom Dermot Mee, der også leverede et par gode redninger i slutminutterne. Han fik dog lov at vise sine kvaliteter yderligere frem, da kampen sluttede 1-1 og vinderen skulle findes fra de 11-meter.

Straffesparkskonkurrencen

Her snubbede Mee fra Harry Wilson, mens James Justin senere sparkede på stolpen. Meget atypisk hos United, var det Bruno Fernandes der svigtede fra de 11-meter, da han sparkede forbi stolpen i forsøget på at ligge den stille og roligt ind nær stangen.

Luke Shaw, Matheus Cunha, Jack Fletcher, Youri Tielemans og Noussair Mazraoui sparkede deres straffespark i mål og United vinder 5-4 i straffesparkskonkurrencen og tager dermed også et trofæ i form af at vinde Boyle Sports Cup.

Skriv et svar
Forrige artikel

Leeds venter: Det glæder vi os til at se

ANNONCE