Analyse: Sådan kan United stille op under Ruben Amorim

Foto:  Joao Rico/DeFodi Images via Getty Images

De fleste medier synes at være enige om, at Ruben Amorim er en systemtræner. Han stiller altid op i 3-4-3 formation, og det kan ikke være anderledes.

Det er da også gået ganske fint for ham indtil videre med to portugisiske mesterskaber på fire år i Sporting.

Ifølge transfermarkt stod han i spidsen for dem i 228 kampe. Med et gennemsnit på 2,28 points per kamp. Før Sporting var han træner for Casa Pia i 4 kampe og SC Braga i 13 kampe. Med henholdsvis 2,25 og 2,38 points per kamp i snit.

Når hans foretrukne system synes at virke indtil nu, er det svært at forestille sig, at han ikke kommer til at implementere det i United også. Og derfor vil vi her komme med et bud på, hvordan United kan komme til at stille op. I hvert fald frem til transfervinduet åbner i januar. Keeper-rollen vil jeg ikke komme ind på, udover at jeg forventer status quo med Andre Onana.

Hvilke spillere vil det gavne? Hvilke spillere vil potentielt skulle genopfinde sig selv for at finde vej til startopstillingen?

Kontrol, trebackkæde og indvendige kanter: Her er Amorims taktiske principper

Forsvaret

Lisandro Martínez har de seneste kampe spillet på venstre back, men synes ofte at være for defensiv i denne rolle. Omvendt har der været bekymring over, hvorvidt han egentlig var høj nok til at spille i midterforsvaret.

Ud fra dette ligner det, at han faktisk er skræddersyet til at spille til venstre i en trebackkæde, og jeg tror, han kommer til at være en nøglespiller under Amorim. Luke Shaw ser også ud til at være kompatibel i en sådan rolle. Han har tidligere dækket både centerback og venstre back. Han skal dog lige være klar til at spille først.

Skræddersyet er Matthijs de Ligt også, blot til rollen i midten af trebackkæden. Han er en lidt gammeldags type, som helst ikke skal have bolden for meget. Og det vil nok passe ham rigtig fint at have nogle mere boldsikre forsvarsspillere omkring sig. Det samme gør sig gældende for Harry Maguire, og begge vil få gavn af at have to omkring sig, når de støder frem i hovedstødsdueller og efterlader rum bag sig.

Systemskiftet kan også give plads til Leny Yoro, så han, de Ligt og Martínez netop kan spille samtidigt. Der har været tvivl om hierarkiet i forsvaret, når Yoro kommer tilbage fra sin skade. Skulle en så dyr og talentfuld forsvarsspiller ende med at være reserve for de Ligt, der blev hentet lige bagefter? Nu kan de tilsyneladende starte alle tre.

Det vil dog nok være Victor Lindelöf, der starter i højre centerback-rollen, indtil Yoro er klar til at spille igen. Lindelöf har i øvrigt også en fortid i portugisisk fodbold, hvor han spillede fra 2012 til 2017 hos Sportings lokalrivaler Benfica. Her var han og Amorim faktisk holdkammerater og har spillet en enkelt kamp sammen.

Uforløst på banen, ustoppelig på sidelinjen: Et portræt af Rúben Amorim

Maskinrummet

Systemet giver plads til to centrale midtbanespillere. Manuel Ugarte kunne godt ende med at være den ene. Han spillede 85 kampe under Amorim, da han var i Sporting. Her fik han 23 gule kort og var en vigtig spiller som oprydder på midtbanen.

Til sammenligning har danske Morten Hjulmand siden overtaget denne rolle. Og med 15 gule kort i 62 kampe ligner det, at Amorim trives godt med at have en bisse inde centralt. Én som også trives med at blive tilbage, mens hans makker går mere med frem.

Den anden centrale rolle kan så både løses af Casemiro, Christian Eriksen eller Kobbie Mainoo. Amorim synes dog også at rotere en del i maskinrummet. For eksempel startede Hjulmand med japanske Hidemasa Morita i en 3-0 sejr over Estoril Praha i september. Næste kamp spillede Hjulmand med Daniel Braganca i 2-0 sejren over Casa Pia, inden Braganca og Morita startede i 3-0 sejren ude mod Famalicao. Med anfører Hjulmand på bænken.

Rotationen har dog ikke skadet holdets præstationer. Efter 10 ligakampe har man 10 sejre og en målscore på hele 35-3. I går vandt man 5-1 og lukkede et mål ind for første gang i 8 kampe.

Fløjene / wingbacks

Det er lidt forskelligt, hvordan udøvere af en 3-4-3 formation ønsker at stille op på de brede positioner på midtbanen. Spiller man med offensive wingbacks eller med deciderede kantspillere, som dog har visse defensive forpligtelser?

Her har Amorim på det seneste brugt kantspillere som Nuno Santos, Maxi Araújo, Geny Catamo og unge Geovany Quenda. Det er umiddelbart dårligt nyt for backs som Diogo Dalot og Noussair Mazaroui, selvom begge tidligere har spillet som wingbacks i en lignende formation.

Derfor kan jeg godt forestille mig, at Alejandro Garnacho faktisk kommer til at spille i denne position. Hans defensive arbejde er i mine øjne undervurderet, og jeg kunne godt se ham blive en stor profil under Amorim i en sådan rolle. Han har også kvaliteterne til at spille længere fremme, hvor han dog har det med at stå meget bredt i banen. Hvilket ikke nødvendigvis passer til Amorims indvendige kanter. Mere om det om lidt.

Amorim har ofte foretrukket venstrebenede Santos og Araújo i venstresiden, og ser man på Uniteds trup, er det svært at finde lignende typer. Amad Diallo er godt nok venstrebenet, men er nok mere en playmaker-type, der ikke har vist den samme hårdtarbejdende side i de defensive opgaver.

Den venstre kant bliver derfor nødt til at blive dækket af en højrebenet spiller, med mindre… Ja… Jeg har tidligere advokeret for, at udskældte Antony faktisk godt kunne gøre sig i en sådan rolle. Det kan du læse mere om her.

Siden er jeg kommet meget i tvivl om, hvorvidt han er indstillet på at påtage sig en så defensiv rolle, stædigt holdende fast i at være en offensiv højrekantsspiller. Det er derfor også kun ud fra den nuværende trup, at Antony overhovedet bliver nævnt som en mulighed i rollen på venstre side.

Alt peger nemlig i retning af, at dette netop er den første position, der vil blive forstærket efter ankomsten af Amorim. Og indtil da må det så være en nødløsning, der dækker positionen.

Angrebet

Jeg er MEGET spændt på, om Amorim kan udrette mirakler med Rasmus Højlund, som han har gjort det med Viktor Gyökeres i Sporting.

Begge er store, fysisk stærke angribere, som også har en vis fart og deltager aktivt i presspillet.

Svenskeren scorede 43 mål i 116 kampe for Coventry, hvilket ikke er noget dårligt målsnit. Det måler sig dog slet ikke med de 63 mål og 19 assists, han har præsteret i kun 66 kampe for Sporting. Heriblandt hele fire mål i gårsdagens 5-1 sejr.

Omkring den centrale angriber synes Amorim at have foretrukket den tidligere Barcelona – og Wolves-spiller Trincão, samt Pedro Goncalves, der hurtigt blev døbt “den nye Bruno Fernandes” efter United-anførerens skifte fra Sporting i 2020.

Det er som udgangspunkt to meget forskellige typer. Pedro Goncalves er nok mere midtbanespiller end angriber, mens Trincão ligner en klassisk venstrebenet kantspiller. Andre typer har dog også været brugt i rollerne omkring Gyökeres, blandt andre danske Conrad Harder.

Som vi også har været inde på i denne taktiske analyse, spiller disse positioner ikke så bredt i banen. Hvilket også er årsagen til, at jeg hellere tror på Garnacho på en af de bredere kanter på midtbanen.

Med udgangspunkt i det tror jeg, at Bruno Fernandes kommer til at spille en af de såkaldte ‘indvendige kanter’ og trække ind i banen på samme måde som Goncalves og give plads til overlap. Med Højlund som den regulære 9’er og Bruno som “den nye Pedro Goncalves” er det så op til folk som Marcus Rashford, Amad, Joshua Zirkzee og Alejandro Garnacho at snuppe den sidste plads.

Mens Garnacho naturligt søger meget bredt i banen, har Rashford netop altid søgt rummene mellem kantspiller og angriber. Og det er faktisk lige præcis de rum, han forventes at indtage i Amorims system. Mit håb er, at Rashford med færre defensive forpligtelser og en mere central rolle – uden at være 9’er – kan hjælpe ham tilbage til hans bedste form. Omsider.

Konklusion

Generelt synes jeg, at den nuværende trup passer udmærket til Amorims foretrukne formation.

Særligt i forsvaret, hvor Yoro, de Ligt og Martínez synes at være decideret skræddersyet til den. Ugarte, Garnacho, Bruno, Rashford og Højlund ligner også spillere, som godt kunne få gavn af formationen og ikke mindst Amorims forvaltning af den.

Jeg er i hvert fald meget spændt på at se, om Rashford kan genopfinde sig selv. Der har været små momenter af klasse, men også lange perioder uden, og det har slet ikke været nok til at matche hans 30 mål i Erik ten Hags debutsæson.

De store spørgsmålstegn ligger derfor på kanterne på begge sider af midtbanen. Vil Dalot og Mazraoui blive brugt her, selvom han egentlig foretrækker deciderede kantspillere? Og kan Garnacho eller – som jeg var inde på – Antony gøre sig gældende i de to brede, hårdtarbejdende roller? Det bliver spændende at se. Jeg går umiddelbart med Garnacho på højre og Dalot i venstre.

Til syvende og sidst er det heldigvis sådan, at Amorim kender formationen bedre end mig. Og jeg glæder mig til at se, hvordan han vil forvalte den med Uniteds nuværende trup.