De sidste åbningstimer

Vi er gået ind i de sidste timer. I dag lukker det engelske transfervindue, og så er slut med spillerhandler ind til midnat den 31. december. Rygter om Rodwell varer ved, men uret tikker. 

I dag, tirsdag, bryder helvedet løs. Lukkeloven sætter ind.

Vi er ramlet ind i et umådeligt stille transfervindues sidste timer. 

Manchester United har taget imod engelske Chris Smalling, den mexicanske kult-helt Javier ‘Chicharito’ Hernandez og den åbenlyse superstjerne Bébé fra Portugal. 

Men smider Sir Alex Ferguson mon en lille besked til rivalerne i dag, så Manchester United også ser decideret forstærket ud på papiret inden den kommende sæson? 

Tom Cleverley ligner en mand, de er på vej på lejekontrakt i Wigan. Betyder det, at vi skal have en ekstra central midtbane? 

Betyder det, at vi i dag vil få præsenteret Real Madrid-udskuddet Rafael van der Vaart? 

Det hele ender
Today at 6pm. Så klokken 19 hos os danskere, eller præcis ved midnat her i det kaotiske Bangkok, hvor jeg befinder mig. 

Så er det slut for handler i England ind til den 31. december ved midnatstid. Altså der, hvor de fleste af os nok står og kaster med knaldperler og sipper til astien og ryger 22 kroners-cigarer nede fra den lokale SPAR købmand.

Der er selvfølgelig smutveje. Hvis en klub kommer forbi med et bud, og deres lands vindue er åbent, så er ja-hatten på. Major League Soccer ovre på den anden side har for eksempel åbent fra 15. januar til 15. april. Det kan dog ikke gå modsatte vej, så en MLS-spiller kan ej tage turen den anden vej, fordi deres vindue er åbent. 

Det samme gælder for den russiske liga, der tit har snydt Superligahold, der troede, de slap for sælge deres profil op til en ny sæson.

Hvis alt glipper
Hvis det nu sker, at en klub går glip af alle de spillere, der i vinduet virkede interessante, så er der døre på klem til at få fat i nye spillere. Selv når vinduet er lukket til uigenkendelighed med hammer, søm og vinduesskodder. 

Spillere, der er ‘free agents’ – altså på fri transfer – kan skifte når som helst, hvor som helst. Så er en spiller uden kontrakt, er det bare ned at snappe ham op. Lidt som med Bébé, bare uden at smadre 70 millioner kroner af sted. 

Der er også lånemuligheder. I Premier League kan spillere ikke lånes ud i det samme vindue, som de er blevet købt, og de kan ej heller spille i kampe, der er mod den klub, de er registreret i. Klubber må ikke låne mere end fire spillere på en sæson, og de kan kun have to spillere på lån fra andre engelske klubber – og maksimalt en enkelt mand fra samme klub. 

Fergies Hargo-dilemma…
…ser sin ende i morgen, onsdag. Klokken 5pm, 18 i Danmark, skal klubbernes 25-mandstrupper været registrerede. Så er der ingen vej tilbage. Otte af disse spillere skal være ‘home-grown’. 

Skulle folk lige være i tvivl om disse regler, så handler det om, at FA har indført en regel om 25-mandstrupper. De otte ‘home-grown’ spillere skal død og pine ikke nødvendigvis være engelske. De skal blot have spillet i en engelsk eller walisisk klub i tre sæsoner – eller 36 måneder – inden de fylder, er fyldt, 21 år. 

Alle spillere, der var under 21 år den 1. januar 2010 skal ikke registreres, og de kan derfor bruges lige så tosset, som det ønskes. 

Registreringerne til 25-mandstruppen kan først ændres, når transfervinduet åbner igen. Derfor går snakken i øjeblikket meget på, om Sir Alex Ferguson skal indlemme den uheldige Owen Hargreaves i denne trup, eller om han i stedet – måske – skal hente en anden mand. 

Hvad sker der?
Tag diskussionen på forummet. Mange skriger på en eller to verdensklassespillere. Jeg forholder mig roligt til det, selv om jeg hele tiden gerne har villet se en ny kreatør-type på holdet.

Rafael van der Vaart er en mulighed. Han var ikke med i truppen, da Real Madrid mødte Michael Laudrups Mallorca, og han kan være en billig mand. 

Rodwell snakkes der også lystigt om. Han er et spændende talent, men 10 millioner pund OG Michael Carrick? Arh, come on? Han er desuden slet ikke typen, vi har brug for. Overhovedet. 

Van der Vaart. Tja. Jeg vil ikke begræde hans ankomst, men jeg vil hellere ikke gå fløjtende omkring de kommende dage af ren glæde. Han nærmer sig typen, jeg gerne ser, men han har aldrig været på min personlige radar. Men sådan er der jo så meget. En pris omkring 100 millioner kroner vil være fint, synes jeg. Måske kan han fås endnu billigere.

Så skynd dig (!!!) ind på OldTrafford.dk’s forum og diskuter, hvad der skal ske, inden klokken bliver 19 i Danmark på denne tirsdag. 

Deltag i debatten i denne blogs tråd ved at klikke her.

Eller hop ind i den normale transfertråd for at diskutere de sidste timer ved at klikke her.

Ha’ en fremragende lukningsdag (det kribler da lidt i kroppen?). 

Forrige artikel

Cleverley til Wigan

Næste artikel

Blog: De sidste åbningstimer

ANNONCE