Fri os fra idioterne

Søndagens Manchester-derby var meget mere end et lokalopgør i verdensklasse med flot fodboldspil, fantastiske mål og prisværdig fightermentalitet hos de 22 spillere på banen.

Det mindede os også om, at fodbold er følelser – på godt og ondt.

Den store glæde, da Wayne Rooney banker de to første scoringer på tavlen mod et City-hold, der slog United i begge Premier League-opgør sidste år.

Den lige så uudholdelige frustration, da først Ashley Youngs scoring til 3-0 fejlagtigt bliver annulleret for offside, hvorefter hjemmeholdet to minutter senere reducerer til 2-1.

Og til slut den helt store forløsning, da sommerens dyreste United-indkøb, Robin van Persie, trak en kanin op ad hatten med et vidunderligt frispark, der sikrede udeholdet sejren. Som Fergie meget beskrivende efter slutfløjtet konstaterede: ”Nu har jeg endelig fået pusten igen og mit blodtryk ned på et normalt niveau.”

Van Persies scoring fik desværre fonduegryden til at koge over hos en gruppe såkaldte City-fans. For lige så vidunderligt, det var at se de medrejsende fans og United-spillerne gå amok i en glædesrus, lige så bekymrende var det i minutterne efter at se Rio Ferdinand med blodet strømmende ned ad ansigtet, mens en forstyrret ung mand stormede ind på banen for at få fat på forsvarsspilleren.

Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket (selvom det næppe havde været Rio Ferdinand, der var kommet yderligere til skade), hvis bæveren ikke var blevet stoppet af Joe Hart.

Efterfølgende var tv-billederne ikke til at tage fejl af. Rio Ferdinand var blevet ramt af en mønt over venstre øje. Tænk, hvis tilskueren havde ramt ham i øjenæblet.

En trist tendens

Cirkusset på Etihad Stadium er desværre ikke enestående, idet engelsk fodbold det seneste år har været ramt af en række beskæmmende episoder med tilskuere, der har tabt småkagerne.

Det er desværre ikke længere et særsyn, at spillere bliver udsat for racisme eller angreb med kasteskyts som lightere og mønter. Eller i værste fald at blive overfaldet. Her tænker jeg selvfølgelig på episoden i The Championship i oktober, hvor Sheffield Wednesdays målmand Chris Kirkland blev slået i hovedet af en Leeds-fan, der havde forvildet sig ind på banen.

Alt i alt en kedelig udvikling. Og når regningen gøres op, er det i sidste ende alle os, der nok én gang eller to har sunget mindre pænt om Luis Suarez eller Carlos Tévez, men som trods alt aldrig kunne finde på at udsætte et medmenneske for fare pga. fodbold, der må betale. 

Flere regler

Det er os, der nu må se til, mens FA og Den Engelske Spillerforening (PFA) overvejer at indføre endnu flere sikkerhedsforanstaltninger på de i forvejen stemningsdræbende engelske stadions, hvor man hvert andet øjeblik bliver bedt om at sætte sig ned eller dæmpe sig af de Big Brother-lignende kontrollører.

Det er os, der må se passivt til, mens PFA i ramme alvor mener, det er på tide at indføre finmaskede net bag målene og ved hjørneflagene, fordi det larmende mindretal ikke magter at lade deres skodlightere og småmønter bliver i lommerne.

Og det er os, der må finde os i at blive mistænkeliggjort, fordi vi støtter vores klub og nyder stemningen og rivaliseringen mellem de store klubber.

Jeg vil gerne slå fast, at denne svada ikke rettet specifikt mod hverken City-, Chelsea-, West Ham-, Arsenal- eller Liverpool-fans.

Der findes også brodne kar blandt Uniteds fanskare. Jeg finder det mindst lige så smagløst, når en United-supporter på Old Trafford smider en lighter efter Craig Bellamy, som når en flok imbicile West Ham-fans hylder Hitler og gør grin med Holocaust-ofre mod Tottenham – en klub med jødiske aner.

Fri os fra idioterne og lad os rigtige fans, på tværs af klubberne, sammen tage afstand fra de få personer, der ikke har fattet, hvad det handler om.

Come on United!

Forrige artikel

Hård konkurrence om Strootman

Næste artikel

U21: United klar til elitegruppe (video)

ANNONCE