Senne Lammens: – Det er mit job

For syvende gang for United – og anden gang mod Sunderland – holdt Senne Lammens buret rent i dag på Stadium of Light. Han udtalte sig efter kampen til MUTV.

Foto: Stu Forster/Getty Images

Senne Lammens var Uniteds bedste mand i lørdagens opgør på Stadium of Light.

For det første blev han kåret af Premier League som kampens bedste spiller efter fire flotte redninger.

For det andet vandt han også klubbens egen afstemning, hvilket han nu har gjort fire gange.

To af gangene har været mod Sunderland, hvor det også er blevet til et clean sheet begge gange. De to andre er den uafgjorte 1-1’er mod Wolves i december og 1-0 sejren over Everton i februar.

Efter kampen reflekterede keeperen over indsatsen i et interview med MUTV.

– Det er stort at få et rent bur, særligt for os forsvarere, og for hele holdet. Så det er en ting, vi kan tage med fra kampen, siger keeperen.

– Jeg skal bare være klar og hjælpe mig hold. Især den (redning) i første halvleg, det var en god en, fordi de begyndte at få noget momentum. Jeg forsøgte at holde os inde i kampen, for det er mit job som målmand. Jeg er glad for at kunne hjælpe holdet.

Belgieren så derimod, at United kunne have spillet bedre i opgøret.

– Med bolden skulle vi have gjort det bedre. Som de spiller med deres fans bag dem, vidste vi, det ville blive svært. Så vi skulle komme med vores bedste spil. Og det gjorde vi ikke rigtigt i forhold til boldbesiddelse.

Dermed har United nu kun to kampe tilbage i sæsonen. Og den kommende mod Nottingham Forest er den sidste på Old Trafford.

– I næste uge, den sidste hjemmekamp. Vi vil give igen til vores fans, for de har været bag os og har hjulpet os hele sæsonen gennem op – og nedture.

– Det bliver en stor kamp. Og kommer til at gå efter sejren.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick: Tilfreds med point efter vanskelig udekamp

Næste artikel

Mainoos milepæl - de første 100

ANNONCE