11. december: Til minde for Busby Babes

Det er december måned. Traditionen tro markerer OldTrafford.dk det med en julekalender. I år vil vi frem mod den 24. december rangere de Manchester United-trøjer med flotteste design og mest betydning siden sæsonen 2003/04.

I februar 2008 var det 50 år siden den største tragedie i Manchester Uniteds historie.

I 1958 styrtede et fly med det daværende United-hold også kendt som Busby Babes ned i München. Det skete, da holdet var på vej hjem fra den serbiske hovedstad Beograd, hvor Busby Babes havde slået Røde Stjerne ud og kvalificeret sig til semifinalen i Europa Cuppen, der i dag hedder Champions League.

Ulykken, der på engelsk kaldes “Munich air disaster”, kostede 23 mennesker livet, herunder otte United-spillere og tre medlemmer af klubbens stab.

Hvert år mindes Manchester United tragedien i begyndelsen af februar, hvor det skete.

I 2008 – på 50 året for ulykken – markerede klubben årsdagen ved at spille i en specialdesignet spillertrøje, som havde samme design som den Busby Babes spillede i.

Også Manchester City, der gæstede Old Trafford den eftermiddag, spillede i et sæt retro-inspirerede trøjer.

Trøjerne blev kun brugt den ene gang i Manchester-derbyet, som de røde djævle tabte 1-2.

Se Manchester United minde ofrene for München-ulykken forud for derbyet mod City i februar 2008.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

David de Gea eneste nye i forhold til onsdagens nederlag

Næste artikel

Se højdepunkter fra Uniteds træningskamp mod Betis

ANNONCE