Året 2016: Ydmygelsen af Juan Mata havde flest læsere

Her hvor 2016 lakker mod enden har vi kigget på de mest læste artikler i løbet af et begivenhedsrigt 2016, hvor Manchester United hentede et par verdensstjerner og fik ny manager.

2016 var endnu et begivenhedsrigt år for Manchester United og her på OldTrafford.dk, hvor vi tidligere på efteråret runede hele 25.000 skrevne artikler siden vi startede hjemmesiden i 2003.

Men hvilke artikler fangede din og andre United-supporters øjne mest i løbet af året?

Verdensrekordkøbet af Paul Pogba? Eller da klubben hentede Zlatan Ibrahimovic? Eller da Jose Mourinho endelig kom til United? De er ikke engang i top 3.

Herunder er de 10 mest læste artikler i 2016:

1: Derfor tog jeg Juan Mata ud

Juan Matas fremtid blev sat på prøve, da manden der havde fundet Mata for let i Chelsea blev manager i Manchester United. Derfor skabte det også stor opmærksomhed, da Jose Mourinho valgte at sætte Juan Mata på banen og efterfølgende tage ham ud igen. 

2. Pogba-chok: Karantæne på søndag

Du køber verdensdyreste fodboldspiller. Forventningerne er større. Annonceringen er nærmest af global karakter. Og så bliver det pludseligt meldt ud i et lille tweet at spilleren har karantæne i første kamp. Den havde de færreste set komme.

3. Louis van Gaal rasende på ledelsen

Før en ansættelse er der en afsked. Desværre var det ikke en særlig køn en af slagsen, da Louis van Gaal fandt ud af sin skæbne gennem sin kone.

4. Zlatan får nummer 9

Hvilket nummer får den nyindkøbte spiller? Det er som regel et af de første spørgsmål vi får, når Manchester United har hentet en ny stjerne. Det kan også ses på interessen for nyhederne.

5. Er United sikret Champions League med en 4. plads?

Manchester United endte desværre ikke på en fjerdeplads og måtte tage sig til takke med UEFA Europa League. Lad os håbe at artiklen ikke kan genbruges til foråret fordi vi ligger højere.

6. Mitten: Van Gaal lagde veto mod transfer

I sit sidste transfervindue nåede Louis van Gaal at lægge veto imod købet af en ny spiller.

7. Zlatan bekræfter United-skifte

Sommerens store nyhed (før købet af Paul Pogba)!

8. Rummenigge er dybt rystet

Den tyske fodboldkonge var mildt sagt ikke tilfreds med Jose Mourinhos behandling af Bastian Schweinsteiger i efteråret. ‘Schweini’ er dog fornyelig kommet tilbage i truppen.

9. Dagens transferhistorier

Skrevet kort før købet af Zlatan Ibrahimovic, men indeholder også rygter om at Henrikh Mkhitaryan skulle være på vej. Hvem sagde at rygte ikke holder stik?

10. Daily Mail: Mourinho afviste Manchester Uniteds ønske om klausul

Jose Mourinho afviste ifølge the Daily Mail at få pålagt sig en klausul om god opførsel. 

 

Det var det. Tak fordi du læste med i 2016! Vi glæder os allerede til at skrive flere artikler i 2017!

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Den bedste midtbanespiller i verden

Næste artikel

Medie: Mourinho har droppet Lindelöf

ANNONCE