Agent: Ruud er klar til at skifte

Således kunne Marca tidligere idag rapportere, at FC Barcelona har afholdt kontraktforhandlinger med hollænderen, som skulle være røget i totterne på Sir…

Således kunne Marca tidligere idag rapportere, at FC Barcelona har afholdt kontraktforhandlinger med hollænderen, som skulle være røget i totterne på Sir Alex Ferguson, efter han blev droppet til kampen imod Fulham tidligere på året.

Dette understøttes nu af hollænderens agent, Roger Linse, som ikke vil afvise at et skifte kan være på tale.

“Det er vanvittigt, at tro han vil spille for Barcelona i næste sæson, da han forlængede sin kontrakt med yderligere 2 år i januar.
Jeg vil ikke sige, at det er umuligt, da jeg ikke er Manchester United eller repræsenterer dem.
Men jeg vil tro det vil være vanskeligt. Det vil kun være en mulighed, hvis de to klubber når til en aftale, og indtil det sker, så er der ingen grund til at snakke om det, udtaler Nistelrooys agent.

Nistelrooy har i de seneste par måneder indstillet sig på, at afslutte sin karriere i Manchester United, på trods af en tidligere drøm om at stoppe i PSV Eindhoven, som er hans tidligere klub.

“Dermed har jeg ikke sagt, at han ikke vil til Barca.
Kun at der på nuværende tidspunkt er 4 år tilbage i hans kontrakt med Manchester United-
Jeg kan kun arbejde og tale med spilleren, hvis klubben giver mig tilladelse og på nuværende tidspunkt har jeg intet hørt,” lyder det fra agenten.

Hollænderen plaget i øjeblikket af en knæskade, hvilket også holder ham ude af kampen i aften imod Leicester City.

Forrige artikel

Nistelrooy ikke med alligevel

Næste artikel

Barthez: Jeg har ingen problemer med Fergie

ANNONCE