Amorim efter 1-1 mod Sociedad: »Straffesparket ændrede momentum«

Manchester United måtte nøjes med 1-1 mod Real Sociedad i den første Europa League-kamp i knockoutfasen. Rúben Amorim mener, at holdet havde kontrol, indtil et straffespark ændrede kampens dynamik, og han erkender, at træthed blev en faktor i slutfasen. Nu ser han frem mod returkampen på Old Trafford.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Manchester United står med et åbent udgangspunkt efter en hård dyst mod Real Sociedad i Europa League.

Kampen, der endte 1-1, var præget af en stærk første time fra United, inden et straffespark gav spanierne nyt liv. Efter kampen var Rúben Amorim klar i sin analyse: holdet var fysisk presset i slutfasen, og det spanske pres blev for stort.

– Jeg følte, at vi havde kontrol over kampen indtil straffesparket. Straffesparket ændrede momentum. Vores hold var virkelig, virkelig trætte i de sidste 30 minutter, og det kunne mærkes. Vi tager det med til Old Trafford. Presset vil være på os på det stadion, og udfordringen bliver at overleve fysisk gennem søndagen [hvor vi møder Arsenal] og være friske til torsdag, fortæller manageren.

Især trætheden, var noget Amorim kommenterede på flere gange.

-Det var tydeligt træthed. Vi var for sent ude på boldene i omstillingerne, og de var stærkere i de sidste 30 minutter. Indtil straffesparket havde vi godt boldbesiddelse, vi fik spillet bolden i dybden. Vores beslutninger i den sidste tredjedel var ikke de bedste. Det må vi lægge bag os. Vi ser frem mod næste kamp, fortsætter han.

Med 1-1 som udgangspunkt venter en afgørende returkamp på Old Trafford, hvor Amorim og United skal forsøge at tage initiativet og sikre videre avancement. Manageren anerkender udfordringerne, men ser frem til at spille foran hjemmebanepublikummet, hvor presset vil være på hans mandskab.

Inden da venter dog en vigtig opgave i Premier League mod Arsenal, hvor United skal balancere kræfterne og holde sig friske til Europa League-braget.

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: Mange fornuftige præstationer uden at nogen skiller sig ud

Næste artikel

Zirkzee: »Bolden skal i nettet«

ANNONCE