Anderson spår United-nedtur

Manchester United vil falde voldsomt i niveau, når Sir Alex Ferguson engang stopper, lyder det fra Anderson.

United-fans må forberede sig på at følge et væsentligt ringere hold, når Sir Alex Ferguson trækker sig tilbage som manager. 

Sådan lyder den noget kontroversielle spådom fra braslianske Anderson, der har haft en turbulent tid på Old Trafford. 

– Manchester United er Sir Alex Ferguson. Når han stopper, vil klubben miste 30-40 pct. Så meget betyder han, siger den 22-årige midtbanespiller ifølge Goal.com. 

– Han er som en far for alle spillerne, en meget respekteret person og verden vil virkelig lægge mærke til tabet, når han går på pension, fortsætter Anderson, der skamroser den 70-årige legende. 

– Han har virkelig hjulpet mig, og han betyder meget for mig. Han lever for træning og vil altid vide, hvordan spillerne og deres forældre har det. 

Sir Alex Ferguson kom til United fra Aberdeen tilbage i 1986. 

Forrige artikel

Gary Neville hylder Shawcross

Næste artikel

Manchester United skal til Hong Kong

ANNONCE