Andy Mitten afskriver Mike Phelan-rygte

Mike Phelan bliver ikke teknisk direktør i Manchester United. Det skriver Andy Mitten i FourFourTwo, hvor han også påstår, at United allerede har takket nej til et par prominente navne til rollen.

Mandag kunne man læse i blandt andet Telegraph, at Ole Gunnar Solskjærs nuværende assistent, Mike Phelan, er i spil til rollen som teknisk direktør i Manchester United. Men allerede tirsdag bliver rygtet afvist af Andy Mitten i en artikel for fodboldmagasinet FourFourTwo: 

– Mike Phelan er ikke manden, som United har i sinde at hyre til den her position, lyder det blandt andet i et langt blogindlæg. 

– Der har været meget snak om at ansætte en sports/teknisk direktør. United har pænt sagt “tak, men nej tak” til nogle af de allerbedste på markedet. 

Andy Mitten har været redaktør for fanmagasinet United We Stand siden 1989, har skrevet mange bøger om Manchester United og har et tæt forhold til flere af de tidligere spillere – blandt andre Gary Neville. 

Han plejer at have fingeren på pulsen, og han udtaler sig sjældent så skråsikkert, hvis ikke han har styr på sin sag. Du kan læse hele hans blogindlæg her

 

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Mata og de Gea ønsker at gøre trøjen ære

Næste artikel

Pep: Jeg støtter Solskjær

ANNONCE