Angel Gomes forlænger

Manchester Uniteds supertalent har hertil aften skrevet under på en professionel kontrakt.

Manchester United meddelte her til aften, forud for kampen hjemme mod Bournemouth, at stortalentet Angel Gomes nu har fået en professionel kontrakt, hvilket kan ses som en forlængelse af hans aftale, der løb til sommeren.

Rygtestrømmen har i noget tid meldt, at Barcelona havde udset sig Gomes, men det har Woodward og co. for nu sat en stopper for.

Den nu 17 årige Angel Gomes, har været en del af Uniteds akademi siden han var 6 år, fik sin debut i sæsonens sidste kamp mod Crystal Palace sidste år, og var i sommer med til at vinde VM for Englands u-17 landshold

 – Manchester United har altid været en del af mit liv, og jeg har været her siden jeg var 6 år gammel. Det var derfor et stolt øjeblik, da jeg fik min førsteholds debut, udtaler Gomes.

– Denne klub er kendt for at give sine ungdomsspillere en chance for at blive en del af første holdet, og det var en stor faktor i afgørelse af at underskrive min første professionelle kontrakt med denne fantastiske klub. Jeg er ung og ser frem til at fortsætte min udvikling med hjælp fra trænerne og jeg vil tage alle de muligheder, jeg kan få.

Anført af det trænerteam, der skal hjælpe Gomes med at fortsætte sin stærke udvikling, er Nicky Butt. Og den gamle midtbanemaskine var selvsagt glad for Gomes forlængelse.

– Angel er blevet stærkere og stærkere i sin udvikling og vi er meget glade for, han nu har undetskrevet en professionel kontrakt med Manchester United. Han er stadig meget ung og har en god evne til at lære. Dét sammensat med hans talent gør, vi ser en meget stor fremtid for Angel, udtalte Butt i forbindelse med forlængelsen

José Mourinho, der ved sin ankomst til Manchester blev kritiseret for sin brug af unge spillere, har siden da svaret igen med debuter til McTominay, Mitchell, Harrop og selvfølgelig Angel Gomes.

– Jeg er glad for Angel har underskrevet sin første professionelle kontrakt med klubben. Jeg gav ham sin førsteholdsdebut ved slutningen af sidste sæson, hvilket ikke bare gjorde ham til den yngste Manchester United spiller at spille i Premier Leagues historie, men også den yngste spiller at repræsentere Manchester United siden Duncan Edwards i 1953, udtalte Mourinho i forbindelse med Gomes forlængelse.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - A.F.C. Bournemouth

Næste artikel

Startopstillingen mod Bournemouth

ANNONCE