Arnesen afviser Queiroz

Siden Carlos Queiroz i mandags blev afskediget i Real Madrid har han været udsat for en masse spekulationer om hans kommende fremtid. De fleste Manchester…

Siden Carlos Queiroz i mandags blev afskediget i Real Madrid har han været udsat for en masse spekulationer om hans kommende fremtid.

De fleste Manchester United-fans ser ham gerne tilbage i rollen som Sir Alex Fergusons assistent, men nu spøger et træner-job i Tottenham Hotspurs, hvor danske Frank Arnesen netop er blevet teknisk direktør.

Den portugisiske avis, O Jogo, havde tilsyneladende citeret danskeren for, at sige at han var i forhandlinger med Queiroz.
Men dette er usandheder siger Arnesen på Tottenhams hjemmeside.

“Jeg er blevet gjort opmærksom på citatet om, at vi er i forhandlinger med Carlos Queiroz.
Denne historie stammer fra en såkaldt samtale med journalisten, som aldrig er sket.
Vi vil fortsætte vores forhandlinger med vores udvalgte managers og når vi har noget, at meddele, så vil supporterne få det at vide med det samme,” lyder det i meddelsen fra Arnesen på hjemmesiden, hvor han tydeligt prøver at få skabt et godt indtryk hos sine nye fans.

Arnesen blev tidligere på måneden ansat i Tottenham efter, at han blev opsagt i PSV Eindhoven.
Han er manden, som bl.a. hentede Romario og Ronaldo til Europa i sin tid.

Forrige artikel

Smith røg den ene vej - Pugh ryger den anden vej

Næste artikel

Vogts: Keane forsøgte at snuppe Fletcher

ANNONCE