Athletic: Gill anbefalede upopulær kommunikationsbeslutning

David Gill anbefalede at lukke ned for kommunikationen med klubbens fans ifølge Andy Mitten.

David Gill var en populær CEO indtil sit stop i 2013, men det var ham, der anbefalede Glazer-familien ikke at kommunikere med klubbens fans i kølvandet på den kontroversielle overtagelse i 2005.

Det skriver Andy Mitten lørdag i The Athletic i forbindelse med de forventede protester mod de amerikanske ejere.

Det er blandt andet manglende kommunikation med fansene, som den upopulære familie får meget kritik for. Men anbefalingen er altså angiveligt kommet fra en meget populær skikkelse i klubben.

Der er siden 2005 åbnet en smule op igen, og blandt andet er det lykkes for fan-organisationer som MUST at sikre, at priser på billetter og sæsonkort til Old Trafford ikke er steget siden 2010.

Det er meningen, at dagens protest skal starte på pubben The Tollgate nær Old Trafford, og siden skal deltagerne vente til det 17. minut med at gå ind på stadion. Hvor mange der deltager er endnu uvist.

 

Forrige artikel

Optakt: Uniteds sidste håb om top 4?

Næste artikel

Startopstilling: Lingard starter mod Norwich

ANNONCE