Avis: De Gea er tæt på at forlænge

Ifølge den engelske avis The Independent er Manchester United og David de Gea tæt på at være enige om en ny kontrakt til den spanske stjernekeeper.

David de Gea leverede endnu en fantastisk sæson for Manchester United i 2017/2018 og vandt både de gyldne handsker i Premier League og blev årets spiller i United. Siden 2015, hvor De Gea var tæt på at skifte til Real Madrid, har rygterne om et skifte hjem til det spanske varet ved.

Det ser dog ud til, at United får glæde af De Gea lidt endnu. Den engelske avis The Independent skriver nemlig fredag, at De Gea er tæt på at forlænge med United. Avisen beretter, at United har forhandlet med De Gea i et stykke tid, og at parterne ikke er langt fra at kunne offentliggøre en ny fem-årig aftale.

Hvis historien holder betyder det, at United har papir på De Gea indtil sommeren 2023, hvor spanieren er 32 år gammel. De Geas nuværende aftale udløber i sommeren 2019 med mulighed for at forlænge til sommeren 2020.

De Gea har været United-spiller siden 2011 og har spillet 315 kampe for klubben.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

ESPN: Bale vil blive i Madrid

Næste artikel

VM-optakt: Argentina

ANNONCE