Avis: Rooney ude i to måneder

Wayne Rooney rejste ikke sammen med resten af Manchester Uniteds trup til Danmark. Ifølge den engelske avis The Times skyldes det en slem knæskade, som kan holde angriberen ude i op til to måneder

Wayne Rooney var noget overraskende ikke med, da Manchester United onsdag morgen rejste mod Danmark. Der er endnu ikke meldt noget ud om årsagen til det, men The Times melder om en meget dårlig nyhed for United.

Avisen skriver, at Rooney har beskadiget ledbåndet i sit ene knæ. Skaden kommer ifølge mediet til at betyde, at Rooney kan se frem til en skadespause på op til to måneder.

United-anføreren har været en vigtig mand for United i denne sæson. Til trods for en sløj sæsonstart er Rooney Uniteds topscorer og har scoret fem Premier League-mål i syv kampe siden årsskiftet.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

Optakt: FC Midtjylland - Manchester United

Næste artikel

LvG: Rooney har et knæproblem

ANNONCE