Bag om det seneste nyindkøb

Manchester United bekræftede idag købet af argentineren Gabriel Heinze fra Paris Saint Germain. Den franske hovedstadsklub har i de sidste 3 år været…

Manchester United bekræftede idag købet af argentineren Gabriel Heinze fra Paris Saint Germain.

Den franske hovedstadsklub har i de sidste 3 år været rammen for opblomstringen af forsavrsspilleren, som startede i den argentinske klub, Newell”s Old boys, før han i 1997 blev hentet til spanske Real Valladolid.
Han forlod den argentinske klub efter blot 8 klubkampe.

Den hårde forsvarsspiller har i mange år været ukendt i hjemlandet, men gennem de seneste par år har han haft stor succes på sine europæiske klubhold og har nu 7 landskampe på bagen.

Efter at været sendt på udlån til Sporting Lissabon i 1998-99-sæsonen, kom han tilbage til den spanske klub, og her blev han en stor succes.
Erfaringerne fra Sporting gjorde ham til en robust forsvarsspiller, som aldrig ville lade en modspiller gå forbi ham.
Det er også det image, som stadig hænger over ham. En fransk avis havde tidligere lavet en afstemning, om hvem der var den hårdeste forsvarsspiller i Frankrig, og her vandt Gabriel Heinze klart.

Han kom til Frankrig i 2001, da PSG hentede ham, og her fortsatte succesen for argentineren, som så blev spottet af den argentinske landstræner.

Han skulle have utrolige lederegenskaber, farlig i hovedspillet og samtidig være en hård og solid spiller, som nok skal gøre sig i United i fremtiden.
Han er blevet købt for at bringe mere stabilitet ind i Uniteds smalle forsvar, som led utrolig meget efter Rio Ferdinands skade i den forgangne sæson.
Han ventes at gå direkte ind i startopstillingen som partner til Rio Ferdinand, mens Mikael Silvestre så bliver skubbet ud på venstreback-pladsen på bekostning af John O”Shea.

Navn: Gabriel Omar Heinze
Position: Venstreback og centerforsvar
Født: 19. april 1978
Højde: 178 cm
Nationalitet: Argentinsk, men har også tysk pas.
Landskampe for Argentina: 7

Forrige artikel

Heinze endelig bekræftet

Næste artikel

Mickey godt tilfreds med Heinze

ANNONCE