Barthez er Marseille-spiller

Manchester Uniteds tidligere førstemålmand, Fabien Barthez, har ikke været i klubben siden han i oktober sagde ja til et lejeophold i franske Olympique Marseille.

Men FIFA bremsede denne aftale, og klubberne må nu vente på at transfervinduet åbner til januar, så Barthez kan spille for den franske klub.
Indtil da skulle man tro, at Barthez er vendt hjem til Carrington, men nej.
Den franske målmand, der har vundet bl.a. EM og VM med landsholdet, træner stadig med hos Olympique Marseille og ifølge klubbens præsident, Christophe Bouchet, så vil Barthez blive i klubben indtil sommer.

“Barthez vil blive i L”OM indtil sommer. Spørgsmålet er nu hvornår han må spille. Hvis ikke FIFA giver os en dispensation, vil det blive værst for alle.
Når man tænker på den aftale vi har med Manchester United, så kan ingen andre købe ham og vi betaler en del af Barthez´ løn til Manchester United.
Denne finansielle ordning startede den 20. oktober,” fortæller Bouchet til L”Equipe.

Barthez mistede i sommer pladsen som målmand til Tim Howard, og er derfor i store problemer, hvis han vil have en chance for at komme med til EM næste år.

Forrige artikel

Giggs spiller med stor sandsynlighed imorgen

Næste artikel

Giggs anklages men må gerne spille

ANNONCE