Beckham vil med glæde takke Ferguson

Det ser ud til at David Beckham vil få comeback på Old Trafford på næste onsdag.

Dog bliver det ikke iført den røde Manchester United trøje, men derimod den engelske landsholdstrøje.
Den nuværende Real Madrid spiller forlod United i sommerpausen under et stoprt mediecirkus, som bestemt ikke er neddroslet i sin spanske klub, tværtimod.

Grunden til beckhams afsked på Old Trafford er uvis, men en af grundene kan være det problematiske forhold mellem højrekant spilleren og manager Sir Alex Ferguson. Dette forhold er bestemt ikke blevet bedre i de sidste par dage, hvor David Beckham har udtalt sig kritisk i de engelske aviser overfor den skotske manager i forbindelse med sin kommende biografi, My Side, som vil udkomme i slutningen af denne måned.

Men på trods af de meget kritiske ord, som landsholdsanføreren har kastet over Sir Alex, så vil han med glæde hilse på Sir Alex Ferguson, hvis han møder ham i forbindelse med onsdagens landskamp på Old Trafford.

“Hvis jeg ser Sir Alex på onsdag vil jeg selvfølgelig give ham hånden.
Jeg respekterer ham som manager og sådan er det og sådan vil det altid være.
Han har gjort så meget for mig i min karriere. Folk taler kun om de negative ting om Sir Alex fra min bog, men de har ikke berørt de mange positive ting i bogen.”

“Han var min manager i 15 år. Han skrev kontrakt med mig og han gjorde mig til den spiller jeg er. Alle de positive ting om ham vil komme ud, når min biografi udkommer.
Der vil selvfølgelig være være fokus på de negative ting, men der er flere positive end negative ting om ham i bogen,” fortalte David beckham ifølge Sky Sports.

Previous Article

Crerand: Barthez er for dyr

Next Article

Chelsea får problemer mener Fergie

ANNONCE