Den 25-årige målmand ved godt, at han næsten er forsvundet fra folks hukommelse efter at være blevet rost til skyerne, og mange mente han ville blive førstevalget både til Manchester Uniteds hold, men også til det engelske landshold.
Men nu er han tilbage, klar og fokuseret, og han glæder sig til søndagens finale: “Hvis jeg kommer til at spille på søndag, vil det være en kæmpe bonus og et stort skridt i den rigtige retning for mig,” udtaler Ben Foster.
“Det har været utrolig hårdt at se på, at Manchester United har vundet en masse trofæer, uden jeg har kunne være med til at hjælpe holdet.”
“Jeg vil ikke have, at folk tænker på mig som en spiller, som altid bliver skadet, jeg har simpelthen bare været uheldig.”
Selvom Fosters skade har frarøvet ham tid på banen, har det ikke gjort hans talent mindre. Et talent, som han håber på at gøre endnu bedre:
“Søndag kan give mig en chance for at vise folk, hvem jeg er igen. Jeg er her stadig, og jeg er stadig en god målmand,” afsluttede Foster.