Bolt: Jeg er god nok til United

Usain Bolt drømmer om en professionel fodboldkarriere, når han engang lægger løbeskoene på hylden. Og til trods for, at nutidens stjerner har spillet…

Usain Bolt drømmer om en professionel fodboldkarriere, når han engang lægger løbeskoene på hylden.

Og til trods for, at nutidens stjerner har spillet fodbold fra barnsben, er den populære jamaicaner sikker på, at han kan konkurrere med de bedste.

”Jeg ønsker virkelig at prøve kræfter med fodbold, når jeg engang trækker mig tilbage. Jeg har fulgt med i sporten i en årrække, og jeg er sikker på, at jeg kan konkurrere med de bedste,” lyder det selvsikkert fra Bolt overfor Goal.com.

Den 24-årige sprinter drømmer især om engang at kunne optræde for de engelske mestre, som han flere gange har erklæret for sit yndlingshold.

”Jeg ser virkelig frem til det, og ja, jeg tror bestemt, jeg er god nok til at spille for Manchester United. Jeg er god nok, fordi jeg er hurtig og har talentet – det skal muligvis finpudses en smule, men jeg tror, det er tilstrækkeligt,” fortsætter Bolt.

Usain Bolt besøgte tilbage i 2009 Manchester Uniteds førstehold på Carrington, hvor han blandt andet udvekslede gode råd om løbeteknik med Cristiano Ronaldo.

Forrige artikel

United banker storklubber

Næste artikel

Ferguson desperat efter Nasri

ANNONCE