Boro vil leje Fletcher

Uniteds nummer 24 har det seneste lange stykke tid siddet ude med en skade, og derfor kan det tænkes at det tager et stykke tid for stortalentet at komme…

Uniteds nummer 24 har det seneste lange stykke tid siddet ude med en skade, og derfor kan det tænkes at det tager et stykke tid for stortalentet at komme tilbage i omdrejninger – det har Middlesbrough tænkt sig at udnytte.

Steve McClaren har ifølge rygter i Nordengland nemlig som så mange andre hørt, at Sir Alex Ferguson i næste sæson er klar til at leje en hel del af sine talenter ud, da der ikke vil være lige så mange reserveholdskampe som hidtil. Om Fletcher står på listen over spillere, som kan undværes i den kommende sæson, er formentlig yderst tvivlsomt, men ifølge rygterne har McClaren allerede taget kontakt til sin tidligere cehf for at forhøre sig om muligheden for et lejemål med Fletcher.

Tidligere på sæsonen afviste Sir Alex et lignende tilbud fra Wigan, og spørgsmålet er, om folkene han godt kunne tænke sig at leje ud i den kommende sæson ikke nærmere er spillere som Kieran Richardson, Jonathan Spector og Chris Eagles.

Forrige artikel

Schmeichel kritiserer Sir Alex

Næste artikel

FA forsvarer Millennium - igen

ANNONCE