Erik ten Hag: »Det er uacceptabelt. Vi gav kampen væk«

Erik ten Hag har udtalt sig om Manchester Uniteds sene nederlag torsdag aften.

Erik ten Hag bebrejder individuelle fejl og dårlige beslutninger for Manchester Uniteds anden pointtab dybt inde i overtiden på kun fem dage.

United havde kæmpet sig tilbage fra at være bagud 2-0 til at føre med 3-2 med Garnacho som dobbelt målscorer.

Alligevel blev Cole Palmer helten for Chelsea. Han er ellers vokset op som United-fan, men endte med at score sit første hattrick mod de Røde Djævle.

Og med Brentfords udligning efter 9 minutters overtid i lørdags, har United nu smidt 5 points i de døende minutter af de to kampe.

– Vi startede kampen dårligt, men jeg følte ellers at vi dominerede, siger Erik ten Hag.

– Vi fik os i en vinderposition med rigtig god fodbold. Vi scorede nogle flotte mål, men fik ikke håndteret kampen i overtiden.

– Man bliver nødt til at gøre sit job. Spillerne kender deres job, og de traf ikke de rette beslutninger. Vi reagerede ikke hurtigt nok (ved vindermålet, red). Vi skal træffe bedre beslutninger. Vi skal kunne læse spillet, hvornår man skal holde fast i bolden, eller spille den rundt, når vi er ved at vinde.

– Vi lavede individuelle fejl, som kostede os kampen. Det skal vi lære af. Når man spiller i Manchester United skal man vide, hvordan man håndterer sådanne ting. På fem dage har vi smidt fem points. Det er uacceptabelt. Vi gav kampen væk, men skulle have vundet den.

1 kommentar
  1. Ja EtH har helt ret her….

    Men hvorfor møder vi ikke op til kampstart og snoksover når kampen skal spilles færdig med et positivt resultat…?

    Det sker, men det sker lidt for tit desværre…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Karakterbogen: Uniteds talenter glimtede

Næste artikel

Bruno Fernandes: »Vi vidste, det kunne ske«

ANNONCE