Bruno kåret til PL’s bedste vinter-køb

Han er nærmest løbet med nærmest samtlige personlige titler, siden han trådte sine første skridt på de britiske øer, og nu tilfalder endnu en ære Bruno Fernandes, der er kåret som det bedste vinterindkøb nogensinde.

I dag er det præcis ét år og én dag siden, at Bruno Fernandes fik sin debut som Manchester United-spiller, da han blev skiftet ind i 0-0-kampen mod Wolverhampton. 

Siden har pilen kun peget én vej for både portugiseren og hans holdkammerater, som det seneste år har været af en helt anden skikkelse, end før Fernandes’ ankomst til Manchester. Ifølge en statistik fra BBC Sport er Manchester United endda det hold, der har hentet flest point i Premier League, siden den 26-årige talismand trådte ind på den engelske fodboldscene. 

Selvsamme medie har kørt en afstemning for at finde det bedste vinterindkøb nogensinde i Premier League og her er Bruno Fernandes løbet med hæderen med 31% af stemmerne, en håndfuld procent foran nummer to på listen, Liverpools Virgil van Dijk. En anden tidligere United-profil, Nemanja Vidic, snuppede desuden tredjepladsen på listen, hvor der også Patrice Evra var at finde. 

Bruno Fernandes, som det kostede Manchester United 47 millioner pund at hente i portugisiske Sporting, har siden sin debut medvirket i 53 kampe for De Røde Djævle, hvor det er blevet til nærmest vanvittige 28 mål og 18 assist. Vintertransfervinduet har været en del af den engelske liga siden 2002.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Teden Mengi udlejes til Derby County

Næste artikel

Optakt: Southamptons helgener skal have klø på Drømmenes Teater

ANNONCE