Efter 13 års tro tjeneste, ser det nu ud til, at en knust Nicky Butt må forlade Old Trafford, til fordel for rivalerne fra Newcastle, det skriver Manchesteronline.co.uk.
Butt, der i øjeblikket prøver at komme sig over en skade, som han pådrog sig under en træningssession med England, skal eftersigende indbringe Manchester United omkring £4 millioner.
Den engelske landsholdsspiller skal i næste uge forhandle kontrakt med Newcastles bestyrelsesformand, efter at denne er vendt hjem fra golfferie i Portugal.
Butt forventes, at være den perfekte erstatning for Newcastles aldrende midtbanegeneral, Gary Speed, der før sæsonstarten runder de 35 år.